Sæt vand over til ris. Skyl frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Stegte gulerødder. Skræl og skær gulerødder i stave. Pluk mynte, og snit chili fint.
Opvarm en pande, tilsæt ½ spsk. olie, og steg gulerødderne i 2 til 3 minutter. Anret på et fad, top med lidt frisk chili, og drys med masser af gomashio og lidt mynteblade.
Avocado-salat med chili. Halvér avocadoen, kassér stenen, og tag kødet ud med en ske. Skær avocado i skiver eller i tern. Skær agurk i strimler. Skær lime i både.
Vend agurker med limesaft, lidt mynteblade og chili. Anret på et fad, og top med avocado. Dryp med limesaft, og drys med lidt salt.
Ærtefalafel. Varm 2 til 3 spsk. olivenolie op på en pande. Form små falafler af falafelfarsen, og steg dem gennemvarme og sprøde, 5 til 6 minutter i alt.
Opbevar halvdelen af de kogte ris i en lufttæt beholder på køl til i morgen.
Servér falafler med resten af risene, stegte gulerødder og avocado-salat.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, agurkHåndfuld 3: FalafelfarsHåndfuld 4: RisFedt: Olivenolie, gomashio, avocadoSmagsgivere: Salt, mynte, chili, lime