Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris og klargøring af grønt. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Skær lime i både, og gem til servering. Skur eller skræl kinaradiser. Flæk kinaradiser og gulerødder på langs, og skær dem i tynde skiver på skrå. Skær chili i tynde skiver på skrå.
Krydrede frikadeller. Rør frikadellefars sammen med panang-paste i en skål.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form frikadellefarsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2 til 3 minutter per side.
Stegt grønt. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder og kinaradise ved høj varme i 2 til 3 minutter.
Tilsæt halvdelen af chilien, og steg videre 1 til 2 minutter. Smag til med salt eller soja.
Anret ris i dybe tallerkener, og anret stegt grønt og frikadeller ovenpå. Dryp frikadeller med teriyaki, og drys med resten af chilien. Dryp lime henover de stegte grøntsager, og drys med sesam.