Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris og klargøring af grønt. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Halvér finger lime, og gem til topping. Flæk gulerødder på langs, og skær dem i tynde skiver på skrå. Skær radiser i tykke skiver, og skær chili i tynde skiver på skrå.
Krydrede frikadeller. Rør frikadellefars sammen med panang-paste i en skål.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form farsen til små frikadeller, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2 til 3 minutter på hver side.
Stegt grønt. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder og radiser ved høj varme i 2 til 3 minutter.
Tilsæt halvdelen af chilien, og steg videre i 1 til 2 minutter. Smag til med salt eller eventuelt soja, hvis du har.
Anret ris med stegt grønt og krydrede frikadeller. Dryp frikadeller med teriyaki, og drys med resten af chilien. Pres finger lime-perler over stegt grønt, og drys med sesam.