Sæt vand over til ris. Skyl alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Sprød spidskål med koriander. Snit spidskål fint. Pluk koriander groft, og snit stilkene fint. Drys spidskålen med lidt salt og sukker, og knug den let. Vend med fintsnittede korianderstilke og lidt eddike.
Asiatisk kylling i kokosmælk. Pil og skær løg i små tern. Pil og hak hvidløg. Skær peberfrugt i strimler.
Skær kylling i grove strimler.
Opvarm en gryde med lidt olie, og steg løg, hvidløg og kylling i 2 minutter. Tilsæt bangkok-krydderi, peberfrugt og 1 dl vand, og lad det simre i 6 til 7 minutter.
Tilsæt kokosmælk og halvdelen af spidskålen, og vend rundt. Lad det småkoge i 3 til 4 minutter. Krydr med salt, peber og eventuelt ekstra bangkok-krydderi.
Til i morgen. Opbevar halvdelen af de kogte ris i en lufttæt beholder på køl til i morgen.
Servér resten af risene toppet med asiatisk kylling i kokosmælk, og top med frisk koriander og sprød spidskål.
Håndfuld 1+2: Spidskål, løg, peberfrugtHåndfuld 3: KyllingeoverlårHåndfuld 4: RisFedt: Olivenolie, kokosmælkSmagsgivere: Salt, peber, sukker, eddike, koriander, hvidløg, bangkok-krydderi