Skyl alt grønt.
Aubergine. Skær aubergine i tern på cirka 2 x 2 cm. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine, til den er gylden og mør, 7 til 8 minutter.
Klargøring af øvrigt grønt. Pluk imens grønkål groft, og skær løg i tynde skiver. Pil hvidløg, og pres eller riv det fint.
Yoghurtdressing. Smag yoghurt til med hvidløg og lidt salt. Gem eventuelt overskydende hvidløg til saucen.
Krydret tomatsauce - del 1. Tilsæt løg, resten af hvidløg samt marrakech-krydderi til panden med aubergine, og steg videre 1 minut.
Tilsæt mosede tomater, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt sammen, 7 til 8 minutter.
Grønkål. Drys imens grønkål med en smule groft salt i en skål, og knug det mellem fingrene, til det mørner, 1 til 2 minutter.
Krydret tomatsauce - del 2. Tilsæt kogte purpurhvedekerner til saucen, vend rundt, og lad det hele simre videre i 2 minutter. Smag til med salt og eventuelt lidt mere marrakech-krydderi.
Anret den krydrede tomatsauce med purpurhvede i dybe tallerkener, og top med grønkål. Dryp med yoghurtdressing, og servér.