Tænd ovnen på 220 grader, og skyl alt grønt. Tag pizzadej og bacon ud fra køl.
Bacon-pizza. Halvér eventuelt olivenene.
Rul pizzadej ud på bagepapir drysset med lidt mel.
Smør med tomatsauce, og top med baconskiver og oliven. Drys med revet gouda.
Bag pizza, 10 til 12 minutter i ovnen, til bunden er sprød.
Salat og gulerødder. Skær halvdelen af gulerødderne i skiver og resten i stave. Snit salaten groft. Vend gulerods-skiverne sammen med salaten, og smag til med 2 til 3 spsk. olivenolie og 2 til 3 teskefuld eddike. Krydr med lidt salt.
Skær pizza ud i trekanter, og spis dem med salat og gulerødder til.