Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Bagt aubergine. Skær aubergine i 4 både på langs, og læg dem i et ildfast fad med skærefladerne opad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 15 til 20 minutter.
Couscous. Kom couscous i en skål, og tilsæt 2½ dl kogende vand, lidt salt og ½-1 spsk. olivenolie. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5 til 10 minutter.
Klargøring af grønt. Halvér imens tomater. Pluk og snit grønkål fint. Pluk og snit persille groft. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron.
Persilledressing. Rist mandler på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft.
Rør persille sammen med 2 til 3 spsk. olivenolie, lidt citronskal og ristede mandler i en lille skål. Smag til med citronsaft.
Grønkålstabbouleh. Vend couscous med tomater, grønkål og oliven, og smag til med godt med olivenolie og citronsaft.
Anret grønkålstabbouleh med bagt aubergine ved siden af. Dryp aubergine med persilledressing og creme fraiche, og drys med hasselnødder.