Tænd ovnen på 210 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Bagte auberginer, kartofler og tomater - del 1. Flæk aubergine fra stilk til bund, og rids et rudemønster ⅓ ned i kødet. Læg auberginer med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad, og pensl dem let med olie. Bag auberginer i cirka 25 minutter, til de er lysebrune.
Halvér kartofler, og kom dem i et ovnfast fad. Dryp med olie, og vend rundt. Bag kartofler gyldne og møre, cirka 20 minutter.
Skær tomat i skiver, og gem til senere.
Stegt oksekød og peberfrugt. Skær imens peberfrugt i små tern. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt i cirka 3 minutter. Tilsæt kødet, og steg i 3 til 5 minutter, eller til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.
Hvidløgsdressing. Pres eller riv hvidløg fint. Smag yoghurt til med hvidløg, salt og peber.
Bagte auberginer, kartofler og tomater - del 2. Læg tomater ovenpå auberginer, når de har bagt 25 minutter, og krydr med lidt salt. Bag auberginer og tomater i 5 minutter.
Krydr kartofler med lidt salt inden spisetid.
Anret bagte auberginer med tomat. Top med stegt oksekød og peberfrugt. Anret bagte kartofler ved siden af, og dryp hvidløgsdressing over både kartofler og auberginer.