Tænd ovnen på 220 grader, og skyl frugt og grønt.
Ovnkartofler. Halvér kartofler, og vend dem med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, cirka 25 minutter.
Bagt filet af gris. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og brun kødet på alle sider, 1 til 2 minutter på hver side.
Krydr med BBQ-krydderi og salt, og læg kødet i et ildfast fad. Bag det i ovnen, til det er gennemstegt, 15 til 20 minutter (alt efter størrelse).
Padrón peber-salsa - del 1. Vend padrón-pebre med lidt olivenolie, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, cirka 15 minutter.
Kålsalat. Snit spidskål fint, fx på et mandolinjern. Skær fersken i tynde skiver. Riv lidt limeskal fint, og skær lime i både.
Vend spidskål og fersken med yoghurt, og smag til med limeskal, limesaft og salt.
Padrón peber-salsa - del 2. Skær stilken fra padrón-pebre, og hak padrón-pebre fint. Kom i en skål, og rør dem sammen med lidt olivenolie og en smule eddike. Krydr med lidt salt.
Skær kødet i tynde skiver, og anret dem sammen med ovnkartofler og kålssalat til. Dryp kødet med med padrón peber-salsa og limesaft.