Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Sæt vand over til quinoa, og skyl frugt og grønt.
Bagt, krydret blomkål. Fjern yderblade fra blomkål. Skær blomsten i mindre buketter, og skær stok i grove stykker.
Læg blomkål på en bageplade med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med tandoori-krydderi. Bag blomkål i ovnen, til den er gylden og mør, cirka 15 minutter.
Quinoasalat - del 1. Kog imens quinoa under låg i letsaltet vand i 10 minutter, og fjern eventuelt skum undervejs med en ske. Lad quinoa trække under låg i 5 minutter, og afdryp eventuelt
Klargøring af grønt. Snit spinat groft, og skær tomat i grove tern. Riv citronskal fint i en lille skål, og halvér citron.
Tahinsauce. Tilsæt tahin til skålen med citronskal, og rør den med 2 til 3 spsk. citronsaft og 3 til 4 spsk. vand. Smag til med lidt salt og eventuelt lidt mere citronsaft.
Quinoasalat - del 2. Tilsæt spinat og tomat i gryden med quinoa, når den er kogt færdig. Vend rundt i 1 til 2 minutter, så grøntsagerne får lidt varme, og smag til med salt og sort peber.
Anret quinoasalat på tallerkener, og anret bagt, krydret blomkål ved siden af. Dryp med tahinsauce, og servér.