Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Sæt vand over til perlebyg, og skyl frugt og grønt.
Bagt, krydret blomkål. Fjern yderblade fra blomkål. Skær blomster i mindre buketter, og skær stok i grove stykker.
Læg blomkål på en bageplade med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med tandoori-krydderi. Bag blomkål i ovnen, til den er gylden og mør, cirka 15 minutter.
Perlebygsalat - del 1. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter.
Klargøring af grønt. Snit spinat groft, og skær tomat i grove tern. Riv citronskal fint i en lille skål, og halvér citron.
Tahinsauce. Tilsæt tahin til skålen med citronskal, og rør den med 2 til 3 spsk. citronsaft og 3 til 4 spsk. vand. Smag til med lidt salt og eventuelt lidt mere citronsaft.
Perlebygsalat - del 2. Hæld overskydende vand fra perlebyggen. Kom spinat og tomat i gryden med perlebyg, og vend rundt i 1 til 2 minutter, så grøntsagerne får lidt varme. Smag til med salt og sort peber.
Anret perlebygsalat på tallerkener, og anret bagt, krydret blomkål ved siden af. Dryp med tahinsauce, og servér.