Sæt vand over til flækærter, og tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl kapers fri for salt, og lad dem ligge i vand. Skyl frugt og grønt.
Spaghetti-squash og tomater. Halvér spaghetti-squash, skrab kernerne ud, og dryp squashkødet med lidt olie. Krydr med salt og istanbul-krydderi.
Læg squashen med skærefladen nedad på en bageplade med bagepapir. Bag squashen, til den er helt mør, 30 til 40 minutter.
Vend tomater med lidt olie og salt, og kom dem i et ildfast fad. Bag dem med de sidste 12 til 15 minutter af bagetiden for squash.
Flækærter - del 1. Kom flækærter i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem helt møre, cirka 30 minutter.
Topping og tahindreessing. Rist mandler 5 til 7 minutter i ovnen, til de er let gyldne. Hak dem groft.
Dræn vandet fra kapers, og hak dem groft. Riv skal af ½ citron, og hak persille fint. Vend med ristede mandler til topping.
Halvér citron, og pres citronsaft. Kom tahin i en skål, og rør med citronsaft og lidt salt. Tilsæt lidt vand, til konsistensen er lind.
Fladbrød. Varm brødene 2 til 3 minutter i ovnen.
Flækærter - del 2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de kogte flækærter i 2 til 3 minutter. Krydr med lidt salt.
Tag spaghetti-squash ud af ovnen, og vend den, så skærefladen vender opad. Skrab de fine tråde af squashkød løs med en gaffel, og vend dem sammen med flækærterne.
Servér flækærter og spaghetti-squash toppet med bagte tomater, mandel-topping og tahindressing. Spis fladbrød til.