Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt vand over til mungbønner. Skyl mungbønner og alt grønt.
Mungbønner. Kom mungbønnerne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, cirka 30 minutter. Kog uden låg de første 10 minutter. Dræn vandet fra.
Bagt grønt. Skær aubergine i kvarte på langs, og del blomkål i grove buketter. Skær peberfrugt i kvarte, og fjern stilk og kerner.
Placér grøntsagerne på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie, og krydr godt med salt og peber. Bag grøntsagerne i ovnen i cirka 20 minutter.
Tahin-yoghurtdressing. Rør imens tahin sammen med yoghurt, og smag til med lidt salt.
Tag pladen med grøntsager ud efter cirka 20 minutter. Drys med solsikkekerner, og sæt pladen tilbage i ovnen. Bag grøntsagerne i yderligere 5 til 10 minutter, til de er møre.
Anret mungbønner på et stort fad, og fordel bagte grøntsager ovenpå. Dryp med tahin-yoghurtdressing, og servér.