Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Bagte kartofler. Skær alle kartofler i tern på cirka 2x2 cm.
Vend kartofler og kikærter med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med ras el hanout. Bag det hele i ovnen, til kartoflerne er gyldne og sprøde, 25 til 30 minutter.
Bagte pebre og rosenkål. Skær imens padrón-pebre i stykker på 2 til 3 cm. Halvér rosenkål.
Læg padrón-pebre og rosenkål på en anden bageplade med bagepapir, vend med olie, og krydr med salt og sort peber. Bag det hele i ovnen, til rosenkålene er gyldne og møre, 15 til 20 minutter.
Klargøring af øvrige ingredienser. Snit imens mizunastilke fint, og snit bladene meget groft.
Riv skal af limequat meget fint i en skål, og rør sammen med yoghurt. Krydr med salt og sort peber.
Vend kartofler, kikærter, rosenkål og padrón-pebre sammen med mizunablade og -stilke, og dryp det hele med limequat-saft. Tegn streger af limeyoghurt og sort hvidløgsmayo henover.