Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Bagte tomater. Skær rødløg i både, og fjern eventuelt stilke fra tomater.
Pluk oregano, og snit den groft. Snit hvidløg fint.
Vend tomater og rødløg med oregano, hvidløg og olivenolie i et ildfast fad, og krydr med salt og sort peber. Bag grøntsagerne i ovnen, til de er helt møre, 15 til 20 minutter.
Spaghetti. Kom spaghettien i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Dampede bønner. Skær bønnerne i stykker a 3 til 4 cm, og damp dem under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, til de er møre, 7 til 8 minutter.
Tilsmagning. Vend spaghetti med bagte tomater og dampede bønner, og smag til med salt og sort peber.
Anret spaghetti og grønt i dybe tallerkener. Top eventuelt med lidt ekstra friske oreganoblade, og servér.