Tænd ovnen på 220 grader varmluft, sæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
Bagt majs. Læg majs med blade på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til kernerne er møre, 15 til 20 minutter.
Bagt grønt. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær peberfrugt i 6 til 8 både. Læg peberfrugt og gulerødder på bagepladen, hvis der er plads, eller kom dem på en anden bageplade med bagepapir. Dryp gulerod og peberfrugt med olie, og krydr med salt og peber.
Bag peberfrugt og gulerødder brunede og møre, 15 til 18 minutter.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af øvrige ingredienser. Rist imens jordnødder gyldne i et ildfast fad i ovnen, 7 til 8 minutter, eller rist dem i en tør pande. Hak dem mellemfint.
Pluk og snit mynte fint. Hak chili fint. Skær lime i både.
Anret ris, og top med bagt grønt, halvdelen af mynten og lidt af chilien. Pak forsigtigt majskolber ud af bladene (de er varme!), læg dem på et fad, og top med sød chilisauce, mynte, chili og jordnødder. Dryp med limesaft.