Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt vand over til quinoa. Skyl frugt og grønt.
Bagte søde kartofler. Flæk sød kartoffel på langs, og læg dem i et ildfast fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber. Bag dem møre i ovnen i 25 til 30 minutter.
Quinoasalat - del 1. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand i 10 minutter, og fjern eventuelt skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 minutter, og afdryp eventuelt
Klargøring af grønt. Pil rødløg og hvidløg. Hak rødløg fint, og riv eller pres hvidløg. Snit eventuelt spinat groft. Riv lidt citronskal fint, og halvér citron.
Tahindressing. Rør tahin med vand, og smag til med hvidløg, citronskal, citronsaft og lidt salt.
Quinoasalat - del 2. Tag quinoa op af gryden, og sæt gryden tilbage på blusset.
Kom lidt olie i gryden, og sautér rødløg og halvdelen af spinaten i 2 til 3 minutter.
Kom quinoa tilbage i gryden, og vend det hele godt rundt over varmen. Smag til med salt og sort peber.
Anret bagte søde kartofler på tallerkener med skærefladen opad. Top med quinoasalat, drys med resten af spinaten, og afslut med tahindressing.