Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt vand over til flækærter. Skyl alt grønt.
Bagte kartofler. Flæk hver bagekartoffel på langs, og læg i et ildfast fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber. Bag dem gyldne og møre i 25 til 30 minutter.
Flækærtesalat - del 1. Hæld iblødsætningsvandet fra flækærterne. Kom dem i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem al dente, 20 til 25 minutter. Dræn vandet fra.
Hvidløgsyoghurt. Pil og riv eller pres hvidløg. Rør yoghurt med hvidløg efter smag, og krydr med lidt salt.
Flækærtesalat - del 2. Pil og hak løg fint. Kassér de groveste ender på spinaten, og hak eventuelt spinaten groft.
Vend de kogte flækærter med løg og halvdelen af spinaten, og smag til med salt og sort peber.
Anret bagte kartofler med skærefladen opad på tallerkener. Top med flækærtesalat, drys med resten af spinaten, og dryp med hvidløgsyoghurt. Servér ananaskraut til.