Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt vand over til linser. Skyl linser samt alt grønt.
Bagt sød kartoffel. Flæk sød kartoffel på langs, og læg dem i et ildfast fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber. Bag dem møre, 25 til 30 minutter.
Linser. Kom linserne i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Klargøring af grønt. Pil rødløg og hvidløg, hak rødløg fint, og riv eller pres hvidløg fint. Snit eventuelt spinat groft.
Hvidløgsyoghurt. Rør yoghurt med hvidløg efter smag, og krydr med lidt salt.
Tilsmagning. Vend de kogte linser med finthakket rødløg og halvdelen af spinaten, og smag til med salt og sort peber.
Anret søde kartofler med skærefladen opad på tallerkener. Top med linser og grønt, drys med resten af spinaten, og dryp med hvidløgsyoghurt.