Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Sæt vand over til bønner, og skyl frugt og grønt.
Sorte bønner. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 35 til 40 minutter. Kog uden låg de første 10 minutter og under låg resten af tiden.
Bagte søde kartofler. Skær imens søde kartofler i 2 til 3 cm tykke skiver (med skræl på). Vend skiverne med lidt olie, krydr med salt og spidskommen, og bag dem gyldne og møre på en bageplade med bagepapir, 25 til 30 minutter.
Klargøring af øvrigt grønt. Pluk imens palmekål, og snit den groft. Pluk wasabina, og snit den fint. Pres eller riv hvidløg fint.
Guacamole. Fjern skræl og sten fra avocado, og mos den i en skål.
Tilsæt yoghurt, rør sammen, og smag til med lidt hvidløg, salt og limesaft.
Palmekål og bønner. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg palmekål ved middel varme 3 til 4 minutter.
Tilsæt forsigtigt 1 dl vand, og lad vandet koge af, til palmekålen er mør, 2 til 3 minutter.
Tilsæt de kogte bønner (kassér kogevandet) og resten af hvidløget. Vend rundt, og smag til med salt, sort peber og eventuelt lidt spidskommen, hvis du har mere tilbage.
Anret bønner og palmekål, og top med bagte søde kartofler. Drys med wasabina, og top med guacamole.