Tænd ovnen på 180 grader varmluft, eller find en brødrister frem til brødet. Skyl alt grønt.
Grøntsager. Skær tomat i 1 til 2 cm tykke skiver og aubergine i skiver på langs. Pil og knus hvidløget.
Varm olie op på en pande, og steg knust hvidløg og tomat i 1 til 2 minutter på hver side. Krydr med salt.
Snit imens spidskål fint.
Tag tomat og hvidløg af panden, tilsæt lidt ekstra olie til panden, og steg aubergine ved middel varme i 2 til 3 minutter på hver side. Krydr med lidt salt og bangkok-krydderi, og lad det simre med det sidste minut.
Brød. Stænk brødet med lidt vand, og varm det i ovnen i 4 til 5 minutter eller på en brødrister i 5 til 6 minutter (husk at vende det hyppigt).
Æg. Tør panden fra grøntsager af, varm den op igen, og tilsæt lidt olie.
Slå æggene ud på panden, og steg dem i 2 til 3 minutter på hver side, så blommen er fast. Krydr med lidt salt.
Flæk brødene, og del æggene på midten. Læg æggene på brødene i forlængelse af hinanden, og byg oven på med stegte tomater, aubergine og spidskål.