Tænd ovnen på 200 grader, og skyl frugt og grønt.
Aubergine og avocado. Skær auberginen i tern, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olie, salt og bangkok-krydderi, og bag dem møre og gyldne i ovnen, 20 til 25 minutter. Kom mukimamebønner i ovnen sammen med augbergine de sidste 10 minutter af tilberedningstiden.
Skræl og udsten imens avocadoen, og skær den i grove tern. Skær limefrugten i både, og snit forårsløget fint på skrå.
Kom avocadoen i en skål, og smag til med salt, forårsløg og limesaft. Kom resten af forårsløget og limefrugten i skåle til servering.
Brød og spidskål. Stænk brødene med vand, og varm dem i ovnen i 6 til 8 minutter.
Skær imens kålen i strimler. Varm olie op på en pande, og steg kålen ved høj varme i 3 til 4 minutter. Krydr med salt, og drys sesamfrøene over.
Pluk wasabinaen fra stilkene, og kom den i en skål til servering.
Skær brødene næsten helt igennem på langs, og fyld dem med aubergine, avocado, spidskål, mukimamebønner, wasabina og forårsløg. Dryp med limesaft og eventuelt chilisauce, hvis du har, og spis med fingrene.