Tænd onen til 200 grader og skyl alt grønt.
BBQ-blomkål del 1. Del blomkålen i buketter - størrelsen skal være som de naturligt er, når du skærer eller bryder dem inden ved stokken. Del eventuelt meget store buketter, så alle stykker har nogenlunde samme størrelse. Vend buketter og stok med lidt olie og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
Halvér peberfrugt og læg ved siden af blomkålen, med den runde side nedad. Bag grøntsagerne i 20 minutter.
Marinerede sorte bønner del 1. Kog imens de sorte bønner i en lille gryde vand i 2 til 3 minutter. Lad dem dryppe af i en sigte.
Hak løget fint. Snit rucola meget groft.
BBQ-blomkål del 2. Tag pladen ud af ovnen og læg forsigtigt de bagte peberfrugter i en salatskål, uden at du taber den varme væske der har samlet sig i midten af peberfrugten - eller får den over fingrene.
Vend blomkålen med BBQ-krydderiblanding og lidt salt og bag dem endnu 8 minutter.
Marinerede sorte bønner del 2. Lad væsken fra peberfrugten løbe ud i skålen og skær peberfrugt i små tern - når den kølet så meget af at du kan arbejde med den.
Vend rucola og den bagte peberfrugt med de sorte bønner i salatskålen, og tilsæt lidt olie og eddike. Smag til med peber og lidt salt.
Anret BBQ-blomkål på tallerkener. Klip et lille hul i hjørnet på posen med sort hvidløgsmayo og tegn streger over kålen. Servér de marinerede sorte bønner ved siden af.