Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kartoffelsalat med bønner. Kog kartofler møre i rigeligt letsaltet vand, 12 til 15 minutter, alt efter størrelse. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af.
Skær peberfrugt i små tern. Skær tomat i tern. Pil og hak løg og hvidløg fint.
Vend peberfrugt, tomat, rødløg og hvidløg med olie og eddike i en rummelig skål.
Skær de lune kartofler i kvarte eller store tern. Vend kartoflerne med hvide bønner og de marinerede grøntsager. Smag grundigt til med salt, peber og eventuelt mere eddike.
BBQ-hakkebøffer. Form kødet til 1 hakkebøf pr. person. Varm olie op på en pande, og steg bøfferne, cirka 3 minutter på hver side. Krydr bøfferne med BBQ-krydderi og eventuelt en smule salt (der er også salt i farsen).
Servér BBQ-hakkebøfferne med kartoffelsalat med bønner.