Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Knuste kartofler. Kog kartoflerne i rigeligt, saltet vand, til de er møre, 12 til 15 minutter efter størrelse. Hæld vandet fra.
Knus kartoflerne let inden servering.
Salat og urtedressing. Snit salat groft, og skær gulerødder i tynde stave, eller riv dem groft.
Vend salat og gulerødder sammen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Blend indholdet fra pesto-kittet med creme fraiche – fx med en stavblender direkte i bægeret – til du har en grov urtedressing. Smag til med salt.
BBQ-sauce og kalkun. Kom mosede tomater og røget BBQ-krydderi i en lille gryde. Tilsæt 1 til 2 spsk. sukker, og kog det op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, 3 til 4 minutter. Smag til med salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kalkuntern ved middel varme, til det er brunet og gennemstegt, 3 til 4 minutter. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Anret knuste kartofler og kalkun på tallerkener. Top kartofler med urtedressing, og top kalkunkødet med BBQ-sauce. Servér salaten til.