Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Bagt grønt. Del broccoli i buketter. Skræl stokken, og skær den i grove stykker. Skær gulerødder i grove chunks. Vend broccoli og gulerødder med olie og salt, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag grøntsagerne i ovnen i 20 til 25 minutter.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20 til 22 minutter. Hæld overskydende vand fra.
BBQ-kylling. Skær kylling i strimler, og vend dem med lidt olie, salt og BBQ-krydderi (gem lidt af krydderiet til dressing). Bred det ud i et ovnfast fad, og bag kyllingen i ovnen i 12 til 15 minutter.
Ranch-dressing. Snit purløg fint. Vend det sammen med kærnemælk, creme fraiche og resten af BBQ-krydderiet. Smag til med salt og peber.
Anret ris på tallerkener sammen med kylling og bagt grønt. Dryp retten med ranch-dressing.