Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl frugt og grønt.
Ovnbagte kartofler. Skær kartofler i både. Pil og skær rødløg i både. Skræl og skær gulerødder i stave. Pluk oregano groft.
Fordel kartofler, rødløg og gulerødder på bageplade med bagepapir, og vend med olivenolie, salt og peber. Top med oregano.
Kom kartofler og grønt i ovnen, og bag i 25 til 30 minutter, til det er gyldent og mørt.
BBQ-kyllingelår. Placér de møre kyllingelår på bageplade med bagepapir, og pensl med BBQ-sauce.
Sæt kyllingelår i ovnen, og bag dem i 25 minutter, til de er let gyldne og gennemvarme.
Creme fraiche. Halvér lime, og pil og hak hvidløg.
Rør creme fraiche med limesaft, hvidløg, salt og peber.
Servér BBQ-ovnstegte kyllingelår med kartofler, oregano og grønt. Giv creme fraiche med hvidløg og lime hertil.