Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær rødløg i tynde både. Snit pak choy groft. Skræl gule gulerødder i tynde flager med en skrællekniv.
Syltede gulerødder. Kom eddike, vand og sukker i en lille gryde. Kog op, til sukkeret er opløst. Kom halvdelen af gulerødderne i, og lad dem simre i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen
Æg. Varm en pande op, tilsæt olie. Spejl æggene, til hviden har sat sig, og blommen stadig er blød, cirka 5 minutter. Kom æg på en tallerken.
Stegt grønt. Varm panden op, tilsæt olie, og steg pak choy og resten af gulerødderne i 2 til 3 minutter. Tilsæt rødløgsbådene, og steg i 1 til 2 minutter.
Anret ris, og anret stegt grønt og æg ovenpå. Top med gomashio og syltede gulerødder. Dryp med gomadressing.