Sæt vand over til ris, og skyl risene grundigt. Skyl også al grønt.
Ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær forårsløg i meget tynde skiver på skrå. Snit eventuelt rucola groft.
Syltede gulerødder. Kom eddike, vand og sukker i en lille gryde.Kog op, til sukkeret er opløst.Kom halvdelen af gulerødderne i, og lad dem simre i cirka 1 minut. Tag gryden af varmen.
Æg. Varm en pande op, tilsæt olie.Spejl æggene, til hviden har sat sig, og blommen stadig er blød, cirka 5 minutter. Krydr med salt og peber. Kom æg på en tallerken.
Stegte gulerødder og forårsløg. Varm panden op, tilsæt olie, og steg resten af gulerødderne i 2 til 3 minutterTilsæt halvdelen af forårsløgene, og steg i 1 til 2 minutter. Krydr med salt og peber.
Anret ris i dybe tallerkener, og anret stegt grønt, rucola og æg ovenpå. Top med gomashio og syltede gulerødder. Drys med forårsløg, og dryp med gomadressing.