Sæt vand over til ris, og skyl alt grønt.
Brune ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Pil og hak løg groft. Riv ingefær fint. Skær gulerødder i tynde skiver, og pluk thaibasilikum.
Jordnødder. Rist jornødder i bunden af en tør gryde, til de er gyldne. Kom dem i en skål.
Biryani. Varm gryden op igen, tilsæt olie, og sautér løg, ingefær, gulerødder og lidt bombay-krydderi i 2 til 3 minutter.
Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og steg videre i 1 minut. Tilsæt vand, og kog op. Lad gryden simre, til grøntsagerne er møre, 6 til 7 minutter.
Tilsæt mukimamebønner til saucen, og kog videre i 1 minut. Tilsæt yoghurt, og kog i yderligere 1 minut. Smag til med salt og eventuelt lidt mere bombay-krydderi.
Anret ris i skåle, og top med biryani-saucen. Drys med jordnødder og thaibasilikum, og servér.