Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl frugt og grønt.
Æbleslaw. Fjern stokken fra kålen, og skræl gulerødderne. Skær kålen og gulerødderne i fine strimler. Skær æblet i tern.
Lav en dressing af olivenolie, eddike, havsalt og sort peber, og vend den med kål, gulerødder og æble. Lad slawen trække indtil spisetid, og smag den til inden servering.
Kartoffelpizza. Skær de ovnbagte kartofler i mindre stykker.
Rul pizzadejene ud på et meldrysset bord, og kom dem på bageplader med bagepapir.
Fordel creme fraichen på bundene, og top med de ovnstegte kartofler.
Bag pizzaerne en ad gangen i ovnen i cirka 10 minutter, til bundene er sprøde og gyldne. Begynd eventuelt at spise den første, mens den sidste bager færdig.
Drys pizzaerne med havsalt og sort peber, og dryp med olivenolie.
Nyd kartoffelpizza med æbleslaw til.