Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Skær halvdelen af gulerødder i tynde skiver på skrå, og riv resten fint. Skær løg i tynde skiver. Pluk persille, og snit den groft.
Karrysauce. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg løg og gulerodsskiver med lidt madraskarry i 1 til 2 minutter. Tilsæt 1 spsk. mel, og steg videre 1 minut.
Tilsæt 1 til 1½ dl vand og sødmælk, og kog op, til saucen er tyknet, 1 til 2 minutter.
Tilsæt kødbollerne, og lad saucen simre, til gulerødderne er møre, 3 til 4 minutter. Smag til med salt og eventuelt lidt mere madraskarry til sidst.
Gulerødder. Vend fintrevne gulerødder med halvdelen af persillen, og smag til med lidt eddike.
Anret risene i dybe tallerkener, og anret boller i karry ved siden af. Drys med persille, og servér med gulerodssalat til.