Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Boller i karry. Skær halvdelen af gulerødderne i tynde skiver på skrå, og skræl resten i tynde flager med en skrællekniv, eller riv dem groft. Pluk og snit persille groft – gem det i en lille skål til severing.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg gulerodsskiver sammen med lidt madraskarry, 1 til 2 minutter. Tilsæt 1½-2 spsk. mel, og steg videre i 1 minut.
Tilsæt sødmælk og 1 til 1½ dl vand, og kog op, til saucen er tyknet, 1 til 2 minutter.
Tilsæt kødboller, og lad saucen simre, til gulerødderne er møre, 3 til 4 minutter. Halvér citron. Smag til med citronsaft, salt og eventuelt lidt mere madraskarry til sidst.
Gulerodssalat med æble. Skær æble i tynde skiver.
Vend skiver af æble og rå gulerod sammen i en salatskål, og smag til med lidt citronsaft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med boller i karry. Drys med persille og jordnødder, og servér med gulerodssalaten til.