Sæt vand over til ris, og skyl ris, frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 35 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Klargøring af grønt. Flæk gulerødder på langs, og skær i tynde skiver på skrå. Skær peberfrugt og spidskål i strimler. Hak resten af det friske hvidløg fint.
Snit koriander groft, skær limefrugt i både, og snit forårsløg fint på skrå. Kom det på et fad i små bunker.
Stegning af grønt og dumplings. Varm en wok eller stor pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder, kål og peberfrugt ved høj varme i 3 til 4 minutter. Skru ned for varmen, og tilsæt hvidløg. Krydr med salt eller soja, og steg videre i yderligere 2 til 3 minutter.
Varm en anden pande med låg eller en gryde op, tilsæt olie, og steg dumplings (med lukningen opad) i 2 til 3 minutter.
Hæld forsigtigt 1 til 2 dl vand på panden/i gryden med dumplings, så det akkurat dækker bunden. Sæt låg på, og damp dine dumplings i 2 til 3 minutter, til de er gennemvarme.
Kom ris i dybe tallerkener, og spis grøntsager og dumplings til. Drys med koriander og forårsløg, og dryp med teriyaki og limesaft.