Sæt vand over til quinoa, og skyl alt grønt.
Quinoa. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 minutter, og lad den trække under låg i 5 minutter.
Stegte søde kartofler - del 1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg søde kartofler ved middel varme, til de er gyldne og møre, 5 til 6 minutter. Krydr med salt undervejs.
Klargøring af grønt. Skær imens agurk i mindre tern, og skær fersken i tynde skiver. Snit spinat groft – snit eventuelt tykkere stilke lidt finere. Halvér lime.
Jordnøddesauce. Rør jordnøddesmør med vand, og smag til med limesaft og salt eller eventuelt soja.
Stegte søde kartofler - del 2. Tilsæt spinat til panden med søde kartofler, og steg videre til spinaten er mør, 2 til 3 minutter. Smag til med salt og sort peber.
Stegt tæmpeh. Tag søde kartofler og spinat af panden, og varm panden op igen. Tilsæt olie, og steg tæmpeh-tern ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3 til 4 minutter.
Anret quinoa i skåle eller dybe tallerkener, og top med små bunker af stegte søde kartofler og spinat, agurk, fersken og tæmpeh-tern. Dryp med jordnøddesauce og resten af limesaften.