Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Ovnfritter. Skær kartofler i tynde, ensartede både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend med olivenolie og salt, og pluk rosmarin over. Bag dem i ovnen, til de er gyldne og sprøde, 25 til 30 minutter.
Grønt. Skær tomat og agurk i skiver, og del salat i blade.
Røget paprikacreme. Rør paprika-creme med 1 til 2 teskefuld vand, til den er tyndtflydende.
Kyllingedeller. Form farsen til små frikadeller. Varm olie op på en pande, og steg dem sprøde og gennemstegte, 3 til 4 minutter på hver side.
Burgerboller. Varm imens burgerboller gennemvarme i ovnen i 3 til 4 minutter.
Flæk burgerboller, og smør med røget paprikacreme. Fyld med salat, tomat, agurk og stegte kyllingedeller, og servér ovnfritter til.
Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne, og kog dem møre i letsaltet vand, 30 til 35 minutter. Opbevar dem på køl til dag 3.