Tænd ovnen på 220 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Pastinakfritter. Skræl eller skur pastinakkerne, og skær dem i lange, ensartede både.
Vend pastinakker med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag dem gyldne og sprøde, 20 til 25 minutter.
Purløgsdressing og grønt. Snit purløg fint. Rør creme fraiche med purløg, og smag til med presset eller revet hvidløg.
Skær tomat i skiver, og del salat i blade.
Tæmpeh-bøffer og burgerboller. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg bøfferne gyldne og sprøde, 2 til 3 minutter per side. Krydr med peber.
Lun imens burgerbollerne 3 til 4 minutter i ovnen.
Flæk burgerboller, og smør dem med purløgsdressing. Byg burgere med salat, tomat og tæmpeh-bøf, og servér med pastinakfritter til. Spis eventuelt overskydende fyld som salat ved siden af.
Hæld iblødsætningsvandet fra kikærterne. Kom dem i en gryde med rigeligt vand, og kog dem møre, 30 til 35 minutter. Opbevar dem i kogevandet på køl til dag 3 – så sparer du en masse tid i morgen.