Skyl alt grønt, og sæt vand over til majs.
Bønnesauce. Riv gulerødder groft. Gem halvdelen af de revne gulerødder til fyld.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg bønner ved høj varme, 2 til 3 minutter.
Tilsæt halvdelen af gulerødderne og lidt tex-mex krydderi, og steg videre i cirka 1 minut.
Tilsæt mosede tomater og eventuelt lidt vand, og kog op. Lad saucen simre, til den er tyk, og alt er mørt, 7 til 8 minutter.
Majs og snackgrønt. Del imens majskolbe i to. Kog majs i en gryde med rigeligt, saltet vand, og kog, til kernerne er møre, 4 til 5 minutter.
Skær agurk i tynde stave.
Tortillas. Lun tortillas i en tør pande, ½-1 minut per side.
Fyld tortillas med bønnesauce, agurk, gulerødder og salsa, fold sammen i enderne, rul sammen, og spis med dampet majs til.