Sæt vand over til te, og skyl frugt og ingefær.
Skær ingefær i tynde skiver, og skær lime i skiver. Fordel ingefær og lime i to krus eller glas, og hæld kogende vand over. Lad teen trække i 5 til 6 minutter.
Pil clementiner, og del dem i både.
Pluk vindruerne fra stilken. Halvér druerne.
Rør chiagrøden blød med en ske, og spæd eventuelt til med lidt vand, hvis du synes, at grøden er for tyk.
Anret chiagrød i skåle, og top med clementiner og vindruer. Dryp eventuelt 1 teskefuld honning over hver portion. Drik ingefær-te til.