Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Ris. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i cirka 12 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Chili con carne. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg kødet i 3 til 4 minutter, til det er brunet.
Riv imens gulerødder fint.
Tilsæt tex mex-krydderi til kødet, og steg videre 1 minut. Tilsæt majs og gulerødder (gem eventuelt halvdelen af de revne gulerødder til servering), og steg i 2 til 3 minutter.
Tilsæt vand og mosede tomater. Kog op, og lad det simre i 5 til 6 minutter. Smag til med salt og peber.
Skær lime i både til servering.
Anret ris på tallerkener, og anret chili con carne ovenpå. Top med creme fraiche, og dryp med limesaft. Servér med tortillachips og eventuelt revet gulerod ved siden af.