Skyl frugt og grønt.
Chili sin carne og topping. Kom chili sin carne i en gryde. Kog forsigtigt op, og lad retten simre under låg i 7 til 8 minutter. Smag eventuelt til med salt og peber.
Snit koriander fint, og kom i en skål til topping.
Stegte asparges. Skær eventuelt træede ender af asparges, og skær asparges i stykker a 4 til 5 cm. Skær bladselleri i stykker a ½ cm, og skær agurk i tern a 1x1 cm. Halvér limefrugt.
Varm en pande op med 1 spsk. olie, og steg asparges sprødmør i 2 til 3 minutter – de må gerne få lidt farve. Krydr med salt.
Vend de stegte asparges med bladselleri og agurk, og smag til med lidt limesaft, salt og peber.
Anret chili sin carne i dybe tallerkener, og top med stegte asparges vendt med bladselleri og agurk. Drys med koriander, og dryp eventuelt med limesaft.