Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Couscous. Kom 1,6 dl vand i en lille gryde, og tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½ teskefuld salt. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscoussen trække i 5 minutter. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.
Dressing. Hak hvidløg fint. Rør tahin med 1 til 2 spsk. eddike og lidt salt, og tilsæt eventuelt en smule vand, til dressingen er tyndtflydende. Smag tahindressing til med hvidløg.
Grønt. Skær tomat i tern, og marinér dem med salt, peber, lidt sukker, olivenolie og eddike.
Snit salat fint, og skær agurk i tern.
Falafler. Varm neutral olie (gerne lidt rigeligt) op på en pande. Form falafelfarsen til falafler, og steg dem gyldne og sprøde, 6 til 7 minutter i alt.
Fordel couscoussen i dybe tallerkener, og anret salat, tomater, agurk og falafler i små bunker ovenpå. Dryp med tahindressing.