Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl alt grønt.
Bagte rødder. Skær skræl af knoldselleri, og skær selleri i tern a cirka 3x3 cm. Skær stribede rødbeder i tynde både, og skær gulerødder i stykker a 4 til 5 cm.
Vend rodfrugterne med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt og sort peber.
Bag det hele i ovnen, til alt er gyldent og mørt, 30 til 35 minutter.
Mascarpone. Smag imens ⅔ af mascarponen til med salt og sort peber i en skål.
Cremet purpurhvede. Hak løg fint, og snit eventuelt spinat groft.
Varm en gryde op, tilsæt smør, og sautér løg ved lav varme i 2 til 3 minutter.
Tilsæt purpurhvedekerner, og steg videre 1 minut. Tilsæt 1 til 2 dl vand, og kog op. Lad gryden simre, til vandet er kogt næsten helt væk, og kernerne er gennemvarme, 5 til 6 minutter.
Tilsmagning. Tilsæt spinat til gryden med kerner, og varm videre 1 minut. Tilsæt resten af mascarponen, vend rundt, og smag til med salt og sort peber. Hvis kernerne virker tørre, så tilsæt en lille smule vand.
Anret bagte rødder på tallerkener, og top med resten af mascarponen. Anret cremet purpurhvede ved siden af, og riv hærvejsost henover.