Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl alt grønt.
Suppe - del 1. Skræl butternut-squash, flæk det, og fjern kerner. Skær det i grove tern. Flæk løg, og skær løg og hvidløg i tynde skiver.
Varm en rummelig gryde op med lidt olie, og steg butternut-tern gyldne, 3 til 4 minutter.
Tilsæt løg, hvidløg og rosmarin, og steg 1 til 2 minutter. Hæld vand ved, til grøntsagerne akkurat er dækket. Kog op, og lad det simre i 10 til 15 minutter under låg, eller til butternut-ternene er helt møre.
Grønkålschips og baguette. Pluk bladene af grønkålen. Vend grønkål med ½-1 spsk. olivenolie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt – efterlad lidt plads til baguette.
Bag chipsene i 5 til 7 minutter og baguetten 4 til 5 minutter. Anret grønkålschips på et fad.
Creme fraiche-dressing. Vend creme fraiche med saltede citroner i en skål. Smag til med lidt salt.
Suppe - del 2. Hæld vandet fra suppen over i en beholder. Kassér rosmarinkvisten.
Blend suppen glat, fx med en stavblender. Rør fløde i, og justér konsistensen med suppevandet. Varm igennem, og smag til med salt og eventuelt peber.
Anret suppen. Top med en skefuld creme fraiche-dressing, et drys dukkah og grønkålschips. Spis lun baguette til.