Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Klargøring af grønt. Halvér cherrytomater. Pluk palmekål, og snit den groft. Snit også radicchio groft.
Cremet tomatsauce. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg cherrytomater sammen med rosmarin, til de er let brunede, 2 til 3 minutter.
Tilsæt soltørret tomat, og steg videre i 1 til 2 minutter. Tilsæt fløde og 1 til 2 dl vand, og kog op.
Tilsæt palmekål, og lad panden simre videre, til alt er helt mørt, 7 til 8 minutter. Smag til med salt og sort peber til sidst.
Bigoli-pasta. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5 til 7 minutter. Hæld vandet fra.
Radicchiosalat. Rør imens en dressing af 3 til 4 spsk. olivenolie og 2 til 3 teskefuld eddike – gerne balsamico.
Pluk mozzarella i grove stykker, og vend den sammen med radicchio og dressing i en skål. Smag til med lidt salt.
Anret pasta i dybe tallerkener, kom den cremede tomatsauce med palmekål ovenpå, og giv det hele et ekstra skud sort peber. Servér med radicchiosalaten til.