Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt (undtagen svampe). Skrub pastinakker, og børst svampe fri for eventuelt jordrester.
Grønkålspesto. Pluk og hak grønkål groft. Kom halvdelen i en skål til pesto, og læg resten til side. Pil og hak hvidløg groft. Riv citronskal, og halvér citron.
Rist solsikkekerner på en tør pande i 1 til 2 minutter, til de bliver let gyldne.
Blend grønkål, hvidløg, ristede solsikkekerner, saft af ½ citron og ½-1 dl olivenolie til en pesto, og smag til med citronskal, salt og sort peber.
Cremede linser med svampe - del 1. Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente, cirka 10 minutter. Dræn vandet fra.
Pastinakker. Flæk pastinakker på langs (eller skær dem i kvarte, hvis de er tykke). Varm olie op på en pande, og steg dem ved middel varme i 10 til 12 minutter, til de er gyldne og møre.
Tilsæt resten af grønkålen de sidste 4 til 5 minutter af stegetiden. Krydr med salt.
Cremede linser med svampe - del 2. Pil og halvér løg, og skær det i tynde strimler. Skær svampe i tynde skiver.
Varm olie op på panden fra solsikkekerner, og steg løg og svampe ved middel varme i 5 til 6 minutter, til det er blødt. Vend det med kogte linser og sojacreme i gryden fra linserne, og smag grundigt til med salt og sort peber. Varm det igennem i 3 til 4 minutter ved lav varme.
Anret cremede linser, pastinakker og grønkål på tallerkener. Spis grønkålspesto til, og dryp eventuelt med overskydende citronsaft.