Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyggen samt alt grønt.
Perlebyg og stegt spidskål. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25 til 30 minutter. Hæld overskydende vand fra.
Halvér imens cherrytomaterne. Del spidskålen i 4 både. Pil rødløget, og hak det fint.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg spidskålen på skærefladerne, til den er gylden og sprødmør, 2 til 3 minutter på hver side. Læg 2 til 3 kviste timian på panden under stegningen.
Cremet perlebyg. Tag perlebyggen op af gryden, og kom den i en skål. Tør eventuelt gryden hurtigt over.
Varm gryden op igen, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme i 2 til 3 minutter.
Sænk varmen, tilsæt rødløg, tomater og 2 til 3 kviste timian, og steg videre, til tomaterne er møre, 3 til 4 minutter. Krydr med lidt salt undervejs.
Fjern timianen, og kom perlebyggen tilbage i gryden. Tilsæt 1 til 2 dl vand, og riv cirka halvdelen af osten ned i gryden. Lad det hele simre sammen i 1 til 2 minutter, og smag så til med salt og godt med sort peber.
Anret spidskålen på et lille fad, dryp med lidt eddike, og krydr med en lille smule salt. Anret perlebyggen på tallerkener, riv resten af osten henover, og servér.