Sæt vand over til perlespelt, og skyl perlespelt samt alt grønt.
Perlespelt. Kom perlespelt i en gryde, dæk med rigeligt kogende vand, og kog den mør under låg i 10 til 15 minutter. Hæld overskydende vand fra, men gem 2 til 4 dl.
Klargøring af grønt. Pil løg og hvidløg. Skær løg i tynde både, og skær hvidløg i tynde skiver. Pluk og snit grønkål groft. Skær tomater i grove tern, og riv ost fint.
Cremet perlespelt. Tag perlespelten op af gryden, og tør gryden af.
Varm olie op i gryden, og steg svampe ved høj varme i 1 til 2 minutter. Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg, rosmarinkvist og tomater, og steg videre i 2 til 3 minutter, til tomaterne er møre.
Kom perlespelt tilbage i gryden, og tilsæt gemt kogevand og ost. Kog op, og lad det simre under omrøring, til perlespelten er cremet, 1 til 2 minutter. Smag til med salt og sort peber.
Stegt grønkål. Varm imens en pande godt op, tilsæt olie, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2 til 3 minutter. Smag til med sort peber og en smule salt.
Anret cremet perlespelt i dybe tallerkener, top med stegt grønkål, og servér.