Tag pizzadej ud fra køl. Sæt vand over til linser, og skyl alt grønt.
Dahl med søde kartofler. Skræl søde kartofler, og skær dem i grove tern. Varm olie op i en gryde, og steg søde kartofler i 3 til 4 minutter, til de er gyldne.
Pil og skær imens løg i tynde skiver.
Kom løg, linser og karry-paste i gryden med sød kartoffel, og steg videre i 1 til 2 minutter.
Tilsæt vand, til grøntsagerne akkurat er dækket, og kog op. Lad det simre under låg, til linserne er kogt ud, 20 til 22 minutter. Spæd eventuelt til med lidt mere vand, hvis det koger tørt.
Mynteyoghurt. Pluk og snit mynte groft. Vend mynte med yoghurt, og smag til med lidt salt.
Fladbrød. Del pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt fladbrød på et meldrysset bord.
Varm olie op på en pande, og steg fladbrødene 1 til 2 ad gangen, til de er gennembagte og gyldne, 1 til 2 minutter på hver side. Krydr med salt efter stegning.
Tilsmagning. Smag dahl godt til med salt inden servering.
Anret dahl med søde kartofler i skåle, top med mynteyoghurt, og servér stegte fladbrød til.