Skyl linser og alt grønt.
Dahl. Skræl de søde kartofler, og skær dem i grove tern. Pil løget, og hak det groft. Riv ingefæren fint.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér linserne i 1 til 2 minutter. Tilsæt søde kartofler, løg, ingefær og lidt tikka-karry, og steg videre 2 til 3 minutter.
Tilsæt kokosmælk og vand, og kog op. Lad retten simre, til linser og grøntsager er kogt ud, 18 til 20 minutter.
Agurke-topping. Skær imens agurken i små tern. Pluk mynten, og snit den groft. Vend agurk og mynte sammen, og smag til med 1 til 2 teskefuld eddike og lidt salt.
Tilsmagning. Smag dahlen til med salt og eventuelt lidt mere tikka-karry inden servering.
Anret dahl med sød kartoffel i skåle, og top med agurke-topping.